
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Foredrag om Jutta Bojsen Møller i Marvede præstegård
Afholdes 23. januar 2018 kl. 19:00 - 21:00
Begivenhed Navigation

Jutta Bojsen Møller (1837-1927) var en af datidens markante kvindesagsforkæmpere. Men der er også lidt lokalt islæt, da hun var gift med præsten Frederik Ditlev Møller, som virkede i Marvede og Hyllinge pastorat fra 1874-1888, og hun boede altså i præstegården i 14 år. Jutta Bojsen Møller var meget engageret i højskolebevægelsen. Flere af hendes søskende grundlagde højskoler og hun nåede at virke ved flere, bl.a Sorø Højskole, Grundtvig Højskolen og Rødkilde Højskole på Møn.
Jutta Bojsen Møller blev i 1894 valgt til formand for Dansk Kvindesamfund, og hun forblev på posten frem til 1910. Under hendes formandsskab forøges medlemstallet fra 1000 til 7000 medlemmer og antallet af kredse steg til over 100. Hun var med andre ord, en stærk førerskikkelse for Dansk Kvindesamfund.
Kom og hør beretningen om hende og kvindernes kamp for stemmeret i Danmark – fortalt af hendes oldebarn Anna Christiane Bojsen Møller.