Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag: I stråleglans

Afholdes 7. november 2018 kl. 08:00 - 17:00

De dødelige engle i den amerikanske rustningsindustri.

Med udgangspunkt i Kate Moores bog “The Radium Girls” dykker vi ned i historien om selvlysende instrumenter og ure til militær udrustning til lands, til vands og i luften. Amerikanske virksomheder benyttede unge piger, der med fine pensler malede de selvlysende tal og markerings-streger på de utallige små skiver. Det radioaktive glimmer skabte stråleglans omkring dem – og inde i dem skulle det snart vise sig.

USA var indtrådt i Den Store Krig, og alle måtte bidrage til vore drenge havde de bedste muligheder ved fronten i Europa. Krigen sluttede, men armbåndsure med selvlysende tal var kommet for at blive. En arbejdsmiljømæssig katastrofe fik lov at rulle videre.

Foredragsholder Tommy P. Christensen er cand.mag. fra Københavns Universitet (Historie og kunsthistorie), samt Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Han har undervist på gymnasie- og HF-uddannelsen, Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, Daghøjskoler og i folkeoplysningen samt været ansat på arkiver og museer i Danmark og senest i Sverige. Han er forfatter på flere bøger og fhv. redaktør på Personalhistorisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten – Forum for slægtshistorie. Sammen med Lisa Elsbøll er han medejer af Elsbøll& Christensen/ECM.Media, der er medstifter og medlem af Københavns Byvandrerlaug.

Praktisk info

Pris: 120 kr.

Tid

Dato:
7. november 2018
Tidspunkt:
08:00 - 17:00

Arrangør

AOF Næstved
Telefon:
+45 20 40 42 10
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Sted

Musikstalden
Grønnegade 10
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer