- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Citynat i Næstved
Afholdes 3. maj 2019 kl. 15:00 - 21:00
Begivenhed Navigation
Så er det blevet tid til årets første Citynat fredag den 3. maj, hvor byens butikker har åbent til kl. 22.00.
Det bliver en dag/aften med et væld af aktiviteter i byen.
AXELTORV
Kl. 15.00 – 19.00: Klatrevæg til børn v. Sydbanks Arkade
Klatrecentralen står klar ved Sydbanks Arkade, hvor alle børn kan prøve, at bestige en 3 meter høj klatrevæg.
Kl. 16.00 – 21.00: Pop-up Restaurant med Frimann Gourmet
Frimanns Gourmet inviterer indenfor i den 13 meter store tippi, hvor de griller saftige Pulledpork burgere. Fra tippien har du perfekt udsyn til scenen, hvor du kan nyde din burger samtidig med musikken.
Kl. 16.00 – 21.00: Støt Hjerterytterne i Næstved
Vil du hjælpe med at gøre en forskel for hjertebørn og deres familier? Hjerterytterne Næstved og Næstved Cityforening er gået sammen om, at vil give Børneklubben Region Sjælland en sjov oplevelse i en ellers hård hverdag. Du kan hjælpe ved at donere 25 kr., så får du til gengæld en ”I Love Næstved City” antistress hjertebold. Hjerteforeningen står klar med dukker, hvor du selv kan prøve kræfter med, hvordan du redder liv.
Kl. 16.00 – 21.00: Mød BonBon-Lands maskot
Og vær med i tegnekonkurrence, hvor du kan vinde sæsonkort til BonBon-Land.
Kl. 17.00 – 20.00: Tvekamp – dyst en-mod-en
Spejdersport er ved at gøre klar til Outdoor Festival, og har derfor bygget et tvekampstativ. Man dyster en-mod-en, hvor det gælder om at få skubbet den anden ned af stativet.
Kl. 18.00 – 18.30: Få en forsmag på musicalen 9to5
Musikteater Næstved giver en forsmag på deres kommende musical 9to5, der vises fra den 10. – 18. maj.
Kl. 19.00 – 20.45: Livemusik med Coffeevoice – Forsmag på Danmarks Dejligst
Coffeevoice er et solidt cover band, der består af rutinerede musikere. Coffeevoice spiller glade pop- og rockmelodier fra fem årtier, med navne som Smokie, Kim Larsen, Big Fat Snake på sætlisten.
SCT. MORTENS KIRKEPLADS
Kl. 18.00 – 19.45 Livemusik fra Songs2U
Songs2U underholder med sange, der går lige i øregangen og som du slet ikke kan lade være med at nynne med på. Du får akustiske versioner af sange fra kunstnere som Sanne, Danser med drenge, U2, Thomas Helmig og mange flere.
HJULTORV
Kl. 17.00 – 21.00: Lækre burgere og sandwich fra NOERs To Go
Noers tænder op i grillen, hvor de præsenterer deres nye Pulledpork Burger. Deres foodtruck vil selvfølgelig være fyldt op med lækre sandwich, Quiche og Tapas. Der er selvfølgelig også tænkt lækkerier til vegetarer og veganere.
Kl. 17.00 – 21.00: Gadefesten Lounge
Gadefesten Næstved varmer op til den 10. maj, hvor Næstved største gadefest finder sted. De forvandler græsplænen på Hjultorv til én stor lounge med DJ, ølbowling m.m.
KINDHESTEGADE
Kl. 17.00 – 19.45, Live musik fra I AM SHEN
Café Gadespejlet rykker ud på gaden, hvor du nyde deres lækre mad, alt imens du bliver forkælet med lækkert akustisk musik fra I Am SHEN, der består af to unge musikglade mennesker fra Næstved. De spiller nye pop numre, og gamle RnB klassikere.
RINGSTEDGADE
Kl. 17.00 – 21.00: Veteranbiler fra Gavnø Classic Autojumble
Ved springvandet i Ringstedgade kan du få en forsmag på Gavnøs Classic Autojumble & Concours de Charme, der er Danmarks største veteranbilshow.
Til Citynatten kan se 6 af de flotte veteranbiler: Chevrolet, årgang 1932. Volvo 444, årgang 1951. Ford Granada, årgang 1984. Opel Olympia, årgang 1957. Moris 8, årgang 1938. Ford A, årgang 1930. Triumph, årgang 1970.
Kl. 17.00 – 20.00 Madevent i børnehøjde
4H Næstved inventerer indenfor i Museumshaven, hvor børn kan prøve kræfter med:
– Kartoffelpandekager: Her skal børnene selv rive kartofler, blande deres dej og bage pandekagen over bål
– Frugtspyd: Børnene laver selv deres frugtspyd af frugt der er skåret ud.
– Smoothies: Af resterne fra deres frugtspid, kan de blande deres egen smoothie.