Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bogsnak i Næstveds natur

Afholdes 27. maj 2019 kl. 10:00 - 12:30

Mandag den 27. maj kl. 10.00- ca. 12.30 har vi forårets sidste “bookwalk-læseklub” i Næstved, hvor vi taler om bøger, mens vi går langs med Susåen og ind i Herlufsholm Skoven. En god kombination af litteratur, natur og sundhed.

Vi læser en bog til hver gang. Når vi mødes, får I en kort introduktion til bogen samt stikord til
samtale, når vi efterfølgende skal gå rundt og nyde den smukke natur ved Susåen og i den skønne Herlufsholm Skov. Vi standser på udvalgte steder og samler op på snakken. Det handler om at dele gode læseoplevelser og nyde naturen på en og samme tid. Vi slutter af på Næstved Bibliotek, hvor der kan købes kaffe/te og evt. kage i Barista Caféen.

Det er bibliotekar Vibeke Sølling, som står bag det nye tiltag i Næstved med at føre læserne igennem de grønne områder og ind i bøgernes verden på de såkaldte “bookwalks”. Hun har siden efteråret 2017 afholdt bogsnakke i naturen rundt om Glumsø Sø.

Temaet dette forår er LIVSGLÆDE. Bogen, som danner udgangspunkt for denne tur er: Annedorte Ries: Pilgrim – en meget ærlig og livsbekræftende beskrivelse af en dansk kræftlæges tur på Caminoen. Bogen kan afhentes og lånes i Info-Skranken på Næstved Bibliotek fra den 8. maj.

Medicin for sjælen
Læsning som terapi er slet ikke nyt. Allerede i oldtiden betragtede man bøger som “medicin for sjælen”. Og i dag viser hjerneforskning, at der sker målbare ændringer i hjernestrukturen, når vi læser litteratur. – Det er så dejligt at læse. Og det giver noget helt særligt at gå og tale om bøger ude i naturen, fortæller bibliotekar Vibeke Sølling, som kører bibliotekets livshistorie-workshops samt stod bag pilotprojektet Hold Hjernen Frisk med ture for seniorer i naturen.

RENT PRAKTISK:

Vi gennemfører vores ture, så vidt vejret tillader. Du skal kunne gå de ca. 3,5 km fra Rådmandshaven, langs Susåen og over den hvide bro gennem Herlufsholm Skoven til Næstved Bibliotek. Husk gode sko og evt. noget at drikke.

TID OG STED:
Mandag den 27. maj fra kl. 10.00-ca. 12.30. Vi mødes på parkeringspladsen ved skoven op til Rådmandshaven i Næstved.

Tilmelding på www.naesbib.dk

Der er et begrænset antal pladser.

 

Tid

Dato:
27. maj 2019
Tidspunkt:
10:00 - 12:30

Sted

Rådmandshaven
Rådmandshaven
Næstved, Næstved 4700
+ Google Maps

Alle arrangementer