Kultur

Det bliver virkelig uhyggeligt på Gisselfeld i efterårsferien

Fra lørdag den 12. oktober til og med lørdag den 19. oktober bliver det virkelig uhyggeligt på Gisselfeld Kloster.

De sidste to år har Gisselfeld Kloster i efterårsferien budt på et arrangement som sjældent er set lige. Her inddragede man både park og slot i en uhyggelig fortælling som tager udgangspunkt i Gisselfelds rigtige historie.

Første år var det historien om grevinden Dorthea Krag som formøblede formuen på klæder og andre dyre sager og sidste år var det om Fiskemesteren der oversvømmende kælderen under slottet.

I år følger man op med en ny fortælling, nemlig om ”Alkymisten som sprang i luften”. En tragisk historie om hvor galt det kan gå når man eksperimenterer med kemi og andre farlige sager.

I efterårsferien kan man se og høre meget mere om denne videnskabsmands farlige eksperimenter. I gamle dage var det normalt at et gods havde deres egen alkymist og derfor var det naturligt for Gisselfeld også at have en sådan – men tænk hvor heldigt det er at slottet stadig består efter hvor galt det gik i kælderen.

Udover dette vil der også være skattejagt for alle børn og barnlige sjæle i Slotsparken, græskar-snitning og andre overraskelser i stil med de sidste mange år. Det er Stig og Greg fra Orangeriet Paradehuset der har udtænkt skattejagten og som står for de andre hyggelige aktiviteter i parken.

Vil du deltage i det uhyggelige arrangement finder det sted fra lørdag den 12. oktober til og med lørdag den 19. oktober – alle dage fra kl. 11.00 til 15.45.

Kommentarer