Livsstil og forbrug

Design, secondhand og kreativitet i Gl. Ridehus

Fri entre i Gl. Ridehus på Grønnegade den 10. og 11. juni, når KADOH Designmarked åbner dørene for deres fjerde designmarked.

30 standholdere vil i weekenden stå klar til at fortælle deres historie og sælge deres unikke produkter i Gl. Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter til det lokale designmarked: KADOH Designmarked

Markedet har åbent fra 10 til 16 og der er gratis entré for besøgende.
Som besøgende får du en helt særlig oplevelse, hvor du kan udforske og købe produkter fra vores lokale standholdere indenfor kategorierne kunst, smykker, mode, boligtilbehør, keramik og meget mere.

Udover standholdere vil secondhand shoppen MitLiebe fylde lokale 117 med vintage tøj til alle køn og størrelser.*
Bagerst i Gl. Ridehus vil være borde fyldt med kreamaterialer til fri afbenyttelse; her kan man designe postkort, lave collager, tegne en tegning til en du holder af – eller noget helt fjerde: kun fantasien sætter grænser.
Kreaværkstedet er gratis at benytte og alle aldre er velkommen.

KADOH Designmarked er lavet af tre lokale unge: Jennifer Rose Fletcher, Alex Lau Christensen og Simone Kiær Jensen.

*Lokale 117 findes i forlængelse af Gl. Ridehus: gå ind Gl. Ridehus hvor alle vores designstande er, nede i bunden finder du lokale 117

Kommentarer