Næstved By

Derfor er bagedyst-vinder ikke med i ”Den store jule-og nytårsbagedyst”

Når ‘Den store bagedyst’ vender tilbage i jule- og nytårsudgaven, er det uden årets vinder, Andrea Søllested fra Næstved. Og det er der en helt særlig grund til:

– Jeg har fået alle de gaver med mig fra ‘Den store bagedyst’, som jeg kunne forvente. Jeg har været med hele vejen, og jeg har vundet. Jeg skulle videre, siger Andrea Søllested.

‘Den store jule- og nytårsbagedyst’ blev optaget i efteråret. En travl tid for den nykronede vinder.

– Jeg havde ikke rigtig tid i efteråret, for jeg skulle en masse andre ting. Og så plejer vinderne ikke rigtigt at være med, så jeg synes egentligt, at det er en god ting, at jeg ikke er med, tilføjer Andrea.

DR oplyser, at det har været svært at udvælge, hvem der endnu engang skulle have plads i Danmarks mest populære bagetelt.

– Vi har sammensat holdet efter at lave et skønt og blandet cast. Hvor langt man er kommet i årets sæson, har ikke været det afgørende, fortæller Søren Olsen, som er redaktør hos DR. til Realityportalen.

I ‘Den store jule- og nytårsbagedyst’ er seks par med fra start, når julebagedysten løber over skærmen. Første udsendelse blev sendt den 23. december på DR1. Herfra går fire par videre til nytårsbagedysten, som sendes 29. december, og her kåres vinderparret af ‘Den store jule- og nytårsbagedyst’.

Kommentarer