Næstved By

Der er gået Næssi i den

Der er gået Næssi i den hos NSV, Næstved Sociale Virksomhed.

Her har 53 borgere med særlige behov netop set teaterforestillingen ”Næssi finder hjem.”

Op til forestillingen har borgerne arbejdet intenst med Næssis magiske univers. De har været på biblioteksbesøg, hvor de har set Næssi-figurerne, lyttet til Næssis sange på Næssis APP, selv tegnet Næssi og ikke mindst lavet den grønne fyr i ler.

Efter forestillingen var der Næssi-kage, som borgerne på NSV selv havde lavet.

Det er Teatret Aspendos, der står bag forestillingen, som oprindelig er skabt til børnene i Næstved Kommune.

Formålet med forløbet var at bringe mere kultur ind i hverdagslivet for borgerne på NSV. Det var en praktikant fra Absalon, der stod bag det flotte forløb. Godt gået!

Kommentarer