Ja, hvis vi kender vore politikere bedre! Det er ikke politikerne, der skal skabe et sundt og velfungerende demokrati. Det er os vælgere! Og det haster, for tillid til fremtiden = tillid til Folketinget, og det er nødvendigt for vores samfund!

Skrevet af Hanne Løkke Winther

Men hvordan får vi tillid til politikerne? På målinger om tillid ligger vores magtfulde politikere uhyggeligt lavt. Vi stoler altså ikke på dem. Men hvis vi ikke har tillid til dem, gider vi ikke stemme på dem ved valget. Derfor er demokratiet, den højest udviklede samfundsmodel, ved at miste sin berettigelse. Når udviklingen går baglæns, får markante solister, ”Stærke Mænd eller Kvinder”, alt for meget magt. Det ser vi over hele verden.

Politikerne bliver ansat af os vælgere, ved at vi stemmer på dem. Engang var de travlt optaget af at lytte til os. Poul Schlütter, vores længst siddende statsminister i nyere tid, lagde f.eks. vægt på, at politikerne var aktive i deres valgkredse. Nu bliver de mest på Christiansborg og samarbejder med hinanden. Det er hyggeligt for os vælgere at se, at de er så gode venner. Men bliver deres resultater bedre af det?

Politikernes job er jo primært at lave lovene, ansætter de embedsfolk, som skal giver et sagligt lovgrundlag og lytte til de spindoktore og lobbyister, som har stor interesse i at påvirke lovgivningen til deres fordel.

Lovene drejer sig om alle livsområder i Danmark: skat – sundhed – trafik – skoler – kommuner – natur – energi OSV. De kommer fra Folketinget i en lind strøm. Men lovene kan ikke være forberedt godt nok, når de hele tiden skal justeres. Der kommer så mange lovjusteringer, at der må bruges dyre personaletimer i institutioner og virksomheder for at følge med og tilpasse driften måned for måned efter nye krav. Men hvor er ansvaret?

Et par eksempler:

1)Folketinget beslutter at ”spare” offentlige udgifter ved at flytte eller fyre over halvdelen af personalet i SKAT. Efter et par år kan alle se, at det var en katastrofal beslutning. Den har brudt tilliden og kostet os skatteborgere mange milliarder.

2)KTAS bliver privatiseret. Argumentet er at det er bedre og billigere for borgerne. Resultatet er i stedet enorme ekstraudgifter for os, der bruger nettet. I TDC er kundernes omkostninger mangedoblet.

3)Først fjerner man rundkørslerne og få år senere laver man dem igen.

4)Det sidste nye er hovsa-love med små tilskudspuljer, der kan hjælpe specielle grupper lidt – i en kort periode. TV dækker omhyggeligt uden at bringe mindretallets mening. Så dygtige er vore ministre.

Vi borgere betaler tålmodigt regningerne for de problematiske politiske beslutninger og nøjes med at brokke os over dem, når vi mødes i super­markederne.

I virkeligheden er det os, der ved hvert eneste valg ansætter en gruppe politikere til et superfedt job i Folketinget. De får magt uden ansvar og deres lønninger og pensioner er blandt de allermest privilegerede i landet. Derfor er det rimeligt at stille tilsvarende høje krav. Men i stedet for at kæmpe, giver vi op. Havde vi boet i et diktatur, havde det været farligt at have en mening. Her har vi en indflydelse, men vi bruger den for lidt.

Forslag: Lær dine kandidater at kende. Det er Danmarks vigtigste frivillige arbejde. Vi skal selv være ”lobbyister for os og vores behov”, følge de kandidater, som vi overvejer at stemme på. Og så er det nødvendigt at vi stemmer personligt på dem, vi har tillid til. Da det nok kun er nogle få, er det ikke uover­kommeligt.

De kandidater, der stiller op, må gøre rede for deres kvalifikationer: Hvad kan de? Hvad vil de? Vi må kende deres baggrund: uddannelser og faglige resultater, deres værdier og interesser, det, de har brugt deres kræfter på, hvem der betaler deres valgudgifter. Medier som facebook og Twitter hjælper os gerne et stykke af vejen. Men personlige møder er mest troværdige.

Fakta skal være til rådighed inden demokratiske valg. Uvildig information er vigtig. Vi vælgere må sætte os ind i sagerne fra flere sider, abonnere på aviserne og tage stilling. Det er ikke nok med reklame­finansierede mediers underholdende indslag eller ansatte journalister, der tilpasser budskabet efter den hånd, der fodrer dem. Måske er de politikere, som forstår dine problemer og ønsker at hjælpe dig nogen helt andre, end dem, som er dygtige til at komme i TV og få flot presseomtale.

Godt nytår 2019.