“Demokrati” i byrådssalen dagen før kommunalvalget
Vi lever i en tid med Trump, sabelraslen i Nordkorea, Brexit, politikerlede, alternative fakta og kommunalvalg i Danmark. Det smitter selvfølgelig af på scenekunsten. På “Lille-valgaften” den 20. november inviterer Grønnegades Kaserne Kulturcenter indenfor til “Demokrati” i Byrådssalen.
Forestillingen “Demokrati” spiller kun i landets byrådssale, og væbner med publikum med ordet og stemmeretten, når der skal tages svære beslutninger. Men ligeledes er det også publikum, der holdes til ansvar efterhånden som forestillingen skrider frem. Parallelt med behandlingen af diverse sager udspiller der sig et større drama mellem partilederne. “Demokrati” er et benhårdt spil om magten af shakespeareske dimensioner.
Forestillingen undersøger hvad medborgerskab er i dag, og spørger, om vi lever op til de privilegier, der er blevet os givet. Er vi aktive, deltagende borgere, der engagerer os i vores eget samfund? Ud over aftenens byrådsmedlemmer i Næstved Byrådssal (publikum) spilles “Demokrati” af fire skuespillere, der er partiledere for hver deres parti. Og i rollen som den altid tilstedeværende 4. statsmagt er en journalist.
Kommentarer