Deltag i årets julemandsløb 2018
Så går det snart løs igen – Næstveds gader skal fyldes med glade nisser der løber eller går for en god sag.
Af Birgitte Grejsen Møs.
Det er i år anden gang at løbet afholdes.
Ruten er 1.3 km og den kan man løbe eller gå så mange gange som man har lyst til, i løbet af de 45 minutter løbet er i gang.
Fra den 1. november kan man købe dragt og startnummer hos Kvickly Næstved eller hos Meny i Østergade.
Axeltorv i Næstved var sidste år fyldt med 160 løbende julemænd, som samlede penge ind til julehjælp til trængte familier.
Arrangementet blev dækket af både TV ØST og de lokale medier, men her stoppede det ikke.
Historien om de løbende julemænd var faktisk nået helt over Atlanten, og den internationale tv-station CNN bragte således klip fra løbet i 2017.
Læs også: Årets julemandsløb 2018
Julemændene samlede ind til organisationen Svovlstikkerne, som sidste år sendte 535 julepakker ud med mad og gaver.
Prisen er igen i år 150 kr for en voksen og 100 kr for et barn.
Vil man genbruge dragten fra sidste år – så er prisen fortsat det samme for et start nummer, men Svovlstikkerne sparer så en dragt, som kan sælges til en anden.
Skal man bruge mange dragter (5 og derover) send en mail på event@svovlstikkerne.dk og Svovlstikkerne pakker dem til dig.
Dato: 9. december
Sted: Axeltorv
Tid: Kl. 11.00
Kommentarer