Næstved By

Debatarrangement: Fra kræftsyg til ekstremidræt

LOF Næstved afholder et debatarrangement med titlen ‘Fra kræftsyg til ekstremidræt’ med Peter Møller.

Mandag den 06. marts fra klokken 19.00 kan man komme til debatarrangement på Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10 i lokale 217.

Debatarrangementet vil omhandle udfordringer ved at gennemleve en alvorlig sygdom og komme styrket ud på den anden side ved at udleve en vild drengedrøm.

Debatarrangementet bliver holdt ved Peter Møller, som fortæller om sit livs rejse på cykel tværs over Amerika.

Han vil blandt andet komme ind på sit kræftforløb, forberedelsen til cykelturen, selve turen samt hvordan det har været at opleve et tilbagefald og komme styrket derfra.

Billetter koster 100 kroner, og kan købes på LOF Næstveds hjemmeside.

Kommentarer