DEBAT: Vi skal have Næstved med på vognen
Et af de absolut vigtigste målepunkter for kommunens ve og vel er, om vi er med i en generel positiv samfundsudvikling. Hvis det skæpper i kommunekassen pga. stigende beskæftigelse de fleste andre steder, skulle det meget gerne også være tilfældet i Næstved. Ellers forringes vores velstand og velfærd.
Skrevet af: kristian skov-andersen
I en dugfrisk analyse glæder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sig over at væksten i Danmark spreder sig til stadig flere provinsbyer. Desværre kan Næstved ikke føle sig truffet heraf, for i Næstved Kommune har der været tilbagegang i beskæftigelsen de seneste 2 år. Samtlige vores nabokommuner har i perioden 2014-2016 klaret sig bedre end Næstved.
Der kan være flere årsager hertil, men Næstved Kommunes indsats for at styrke den lokale beskæftigelse må genovervejes på denne baggrund. Situationen kræver handling, for ellers forringes vores mulighed for at tage os godt af skoler, børn, unge og ældre.
Venstre har en række erhvervspolitiske tiltag klar, som vi meget gerne iværksætter. Om ikke andet efter KV17. Vi kan starte med at fjerne dækningsafgiften og den vold langs Køgevej, som skjuler en række virksomheder og nærmest er et monument over Næstveds hidtidige forhold til erhvervslivet.
Med venlig hilsen
Kristian Skov-Andersen
borgmesterkandidat for Venstre i Næstved
Dette er et læserbrev indsendt af kristian skov-andersen. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer