Næstved By

Debat: En 3. vej! – et bedre Næstved!

Skrevet af: Klaus Eusebius Jakobsen, kandidat for Det Radikale Venstre. 

Valgkampen op til byrådsvalget den 21. november synes at være skudt i gang – og der er åbenbart allerede nu et forsøg på at lægge den op som en slags ”præsidentkamp” mellem kandidater fra de p.t. to største partier. Måske ud fra den tro, at det er de to partier at kampen skal stå ( det kan nu være vanskeligt at tage helt alvorligt: det virker som en kunstig kamp mellem to deltagere, der har danset tango sammen siden det sidste valg.

Men er der ikke en 3. mulighed? Det tror vi i hvert fald på i Radikale Venstre.

Her tror vi også på et Næstved, som en fantastisk kommune, hvor mulighederne er mange, men hvor vi mangler optimismen og troen på os selv.

Radikale Venstre har været imod – og også talt imod -en del af de projekter, der har set dagens lys siden byrådsvalget 2013 – men det skal ingen hemmelighed være, at vi har den holdning, at når nu de er der, så lad os få det bedste ud af dem. Det vil være vores politik.

Et eksempel:

Helt konkret vil vi arbejde positivt og meget målrettet for at hjælpe til med at få Arenaen til fungere og fyldt op med store som små arrangementer. Det kan godt være en udfordring at skaffe sådan cirka 10 arrangementer a la” Evita”, som skal til for at nå et positivt resultat -men med fælles hjælp, kan vi nok nå det.

En vigtig side af Næstved Radikale Venstres DNA er at være kritiske og stille spørgsmål og kræve demokrati indtil det er irriterende, men så også at ”go all in” , når beslutningerne efter en åben og demokratisk kamp er overstået.

En 3. vej!- et Bedre Næstved!

Med venlig hilsen

Radikal Venstres trojka (de tre første på RVs kandidatliste).

Lars Hoppe Søe, (spidskandidat)
Henning Jørgensen (nr. 3)
Klaus Eusebius Jakobsen (nr.2)

Gammel Skovridervej 4a, 4700 Næstved

Kommentarer