Dart gør det muligt at være social på afstand
2020 har for mange været et anderledes år på mange punkter. Og særligt når det kommer til socialt samvær, har det ændret opfattelsen af, hvordan vi er sammen. Der er ikke længere plads til nærkontakt og kram til alle og enhver. I stedet begrænser vi os til vores egen indercirkel.
Det har gjort det vanskeligt for mange at være sammen på afstand. For mange sportsgrene tillader ikke den fysiske afstand, som er påkrævet fra regeringens side. Heldigvis er dart én af de sportsgrene, der med garanti vil skabe grin, glæde og fornøjelse med dine venner. Læs her, hvordan du gør det muligt at være social på afstand.
En klassiker, der kan blive genoplivet
I dag er dart fast inventar på diverse bodegaer landet over. Der er nemlig meget forbundet med en øl og et spil dart, når det kommer til en hyggelig aften med vennerne. Men dart kan også meget andet end at være et spil, der kun hænger på bodegaen. Det kræver ikke mere end en dartskive og dartpile, før du kan komme i gang med at spille.
Formålet med dart er at ramme dartskiven, der er inddelt i forskellige felter. Hvert felt giver et bestemt antal point, der er afgørende for, hvem der løber af med sejren. Scoren går fra 0 til 501, og kasteren har tre pile pr. runde.
Som spiller skal du, efter spillets regler, kaste fra 2,37 meter. Det gælder om at markere afstanden, hvis der skal være fairplay under hele kampen. Pladen skal hænge på en lodret væg, så pilene har de optimale forudsætninger for at gribe fast i pladen.
Forvirring om social afstand
Siden coronakrisen brød ud i det danske samfund, har der været mange formler på, hvordan du bedst muligt passer på dig selv og andre. Her har særligt afstand til hinanden været oppe at vende, men der har været delte meninger og forståelser af fænomenet.
Regeringen har ofte nævnt, at vi skal holde en social afstand, og det har særligt sprogforskere kritiseret. Der er nemlig ikke tale om en reel social afstand, men derimod en fysisk afstand, når vi er sociale. Myndighederne har gjort mange danskere forvirrede, når det kommer til afstanden, men begrebet hviler på en direkte oversættelse fra det engelske udtryk, der skaber en tvetydighed herhjemme.
Sådan spiller du dart på afstand
Selvom regeringen taler om social afstand, er dart i stor stil tilladt. Så længe I overholder alle krav om den fysiske afstand og afspritning, er der ingen fare på færde. Men for at spille så sikkert som muligt bør du altid sørge for, at alle spillere har deres eget sæt dartpile. Vælger I at dele, skal I nemlig sørge for at spritte dem af, efter hver spiller har haft sin tur.
Hav hver jeres zone, hvor I opholder jer, når det ikke er jeres tur. På den måde kan I nemmere sikre jer, at I overholder de rette afstandskrav. Og så er dartspillet ikke nogen dyr investering, hvilket gør det til et uundværligt spil i en tid, hvor fysisk afstand begrænser vores sociale samvær.
Kommentarer