Næstved By

Danskerne tror, de er nordiske mestre i bæredygtighed

Danskerne har høje miljøtanker om sig selv, men er vi egentlig så miljøbevidste, som vi selv går og tror?

En ny nordisk undersøgelse viser, at danskerne mener, at vi er Nordens mest miljøvenlige land. Dog afslører selvsamme undersøgelse, at vi halter efter vores nordiske naboer på en række miljøparametre.

Vi danskerne mener selv, at vi er det mest miljøvenlige land i Norden. Det viser en ny undersøgelse foretaget af GfK Norm på vegne af SodaStream, hvor 8 ud af 10 danskere giver Danmark en karakter over middel, når de bliver bedt om at vurdere Danmarks miljømæssige profil. Samtidig giver 7 ud af 10 danskere Finland en karakter over middel og 7,5 ud af 10 danskere giver Sverige og Norge en karakter over middel.

Men ser man på, hvad danskerne gør for miljøet sammenlignet med andre lande i Norden, er vi ikke helt så gode som vi selv går og tror.. Fx svarer 35 procent af de adspurgte danskere, at de tror, at plastikflasker har en negativ indvirkning på miljøet, men at det ikke påvirker deres forbrug af plastikflasker. Til sammenligning er dette tal 27 procent i Finland, 23 procent i Norge og 20 procent i Sverige.
”Vi vurderer os selv som Nordens mest miljøvenlige land, men vi er tilsyneladende de bedste til at lukke øjnene for den negative indvirkning plastik og plastikflasker har på miljøet. Vores verdenshave er ved at flyde over med plastik, og vi bør gøre alt, hvad vi kan for at minimere vores forbrug af fx engangsplastikflasker,” siger Nordisk Marketingdirektør hos SodaStream Michele Fitzwilliams, som står bag undersøgelsen.

Genbrug af plastik er ikke løsningen
Også når det kommer til genbrug, sakker danskerne bagud. 69 procent af danskerne genbruger deres plastikflasker, mens 31 procent genbruger deres bioaffald. I resten af Norden er de væsentligt bedre til at sende plastikflasker og bioaffald til genbrug. 79 procent af finnerne, 85 procent af nordmændene og hele 89 procent af svenskerne genbruger deres plastikflasker. Ligesom 51 procent af nordmændene, 55 procent af finnerne, og hele 62 procent af svenskerne genbruger deres bioaffald.

Dog understreger Michele Fitzwilliams, at genbrug af plastikflasker ikke nødvendigvis er løsningen på plastikproblematikken.
– Genbrug er godt, og vi kunne lære noget af vores nabolande, når det kommer til genbrug af bioaffald. Men jeg er mere skeptisk overfor genbrug af plastikflasker. Her bør vi i stedet fokusere på at skære ned på vores forbrug af engangsplastikflasker, som er helt unødvendig. Selvom vi genbruger bliver der stadig brugt uanede ressourcer på at producere, transportere og reproducere diverse genanvendelige materialer som f.eks. plastikflasker, mener Michele Fitzwilliams.

Undersøgelsen viser dog, at danskerne faktisk slår de nordiske naboer, når det kommer til at bruge cyklen som transportmiddel og spise økologisk mad.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet GfK Norm for SodaStream. Der er i alt gennemført 4.056 online interview med danskere, nordmænd, svenskere og finnere i alderen 18-80 år i perioden 31. januar til 6. februar 2018. Deltagerne er repræsentativt udvalgt.

Om SodaStream
SodaStream er verdens førende producent og distributør af kulsyremaskiner. Virksomheden opererer i 45 lande og produkterne kan købes i mere end 70.000 butikker fordelt på fem kontinenter. SodaStream gør det muligt at forvandle almindeligt postevand til boblevand med eller uden smag på få sekunder. SodaStream hjælper forbrugerne til at holde af det daglige vandindtag ved at gøre almindeligt vand fra hanen både sjovere og mere spændende at drikke. SodaStreams kulsyremaskiner er et anderledes og innovativt alternativ til dem, som ønsker at mindske forbruget af drikkevarer på flaske eller dåse. Kulsyremaskinerne fremmer sundhed og velvære, er miljøvenlige og kosteffektive og kan tilpasses det individuelle behov. Læs mere om, hvordan SodaStream pepper helt almindelig postevand op på Facebook, Twitter, Pinterest, Instagram, YouTube, eller besøg www.sodastream.com.

 

Kommentarer