Dansk familie og polakker mindet ved gudstjeneste
Næstved: I weekenden blev fire danskere og fem polakker mindet ved en gudstjeneste for flere kirkeretninger i Slaglille Kirke i Næstved.
Slaglille Kirke i Næstved holder hvert år en økumenisk gudstjeneste, der er på tværs af forskellige kirkeretninger. Her deltager den katolske kirke i Næstved og Polonia, som er en af de størtste dansk-polske venskabsforeninger i Danmark, skriver polennu.dk.
Gudstjenesten mindes de fem polakker og fire danskere, som blev dræbt den 17. september 1943, da et Royal Air Force fly blev skudt ned af tyske jagerfly. Ombord på flyet var fem polakker, som alle omkom, da flyet styrtede ned i familien Christensens hus i Slaglille. Faderen, moderen og to af børnene blev dræbt.
De ligger alle sammen begravet på et fælles gravsted ved en skulptur, der forestiller to fly på kirkegården ved hovedvejen i Næstved.
Kommentarer