Næstved By

Danmarks største CS:GO-turnering kommer til Næstved

Se billedserie Foto: Red Bull Media House

På tirsdag får Næstved  får besøg af Danmarks største 1v1 Counter-Strike-turnering Aim King.

Counter-Strike er en af de mest populære esportsgrene i verden, og flere af verdens absolut bedste hold er fra Danmark. Både Astralis, North og Heroic ligger lige nu i top 15. Og nu er det på tide at finde de næste danske CS:GO-talenter, her kommer Aim King ind i billedet.

Det er som sagt en 1v1 turnering, hvor 27 amatør-spillere fra Næstved får muligheden for at prøve kræfter med hinanden i en kvalifikationsturnering på et specialdesignet aim-map. Kvalifikationen er åben for alle og bliver afholdt i Bilka Næstved samt i 17 andre byer.

De to bedste fra Næstved kvalificerer sig til finalen i Aim King, der bliver afholdt 11. august i Odense. Her mødes Danmarks 36 mest talentfulde amatør-CS:GO-spillere hinanden i jagten på at blive kronet som Aim King.

Undervejs får turneringen besøg af Nicklas ‘gade’ Gade og Philip ‘aizy’ Aistrup fra North, samt Michaela ‘mimi’ Lintrup, der er en af verdens bedste, kvindelige CS:GO-spillere.

Finalen bliver et fuldt, professionelt setup, der bliver kommenteret af Niels ‘Rizc’ Topp, som er kendt fra både DR3 og TV2 Zulus dækning af CS:GO. Den bliver streamet til flere end 140.000 seere på Twitch.

Vinderen bliver kronet Aim King og vinder en rejse for to til en af verdens største CS:GO-turneringer, ESL One New York 2019.

Man kan tilmelde sig turneringen her.

 

 

Kommentarer