’Danmark spiser sammen’ i Fugleparken
Fuglebjerg: Ældresagen og Røde Kors inviterer til søndagscafé med efterfølgende fællesspisning i Fugleparkens cafeteria.
Søndag den 13. november fra klokken 14 er der søndagscafé med efterfølgende fællesspisning i Fugleparken aktivitetscenter, Nattergalevej 1, Fuglebjerg.
Første er der foredrag ved Gerda Vind, der vil fortælle om sin flugt fra Kina som barn. Gerda Vind voksede op i Kina, hvor hendes forældre var missionærer, på et sted, hvor danske pionerer for 100 år siden oprettede et dansk gymnasium.
Derefter fællesspisning som led i kampagnen ’Danmark spiser sammen’ klokken cirka 17. Menuen er gule ærter med flæsk og pandekager til dessert. Samlet entré er 75 kroner.
Tilmelding senest fredag den 4. november til Margit Jacobsen på telefon 5545 3502 eller Olga Hansen på telefon 5545 3462.
Betaling i Fugleparken mandag den 7. november mellem klokken 13 og 14.
Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Ældresagen Fuglebjerg http://kommunesider.aeldresagen.dk/4/Naestved/Fuglebjerg/Sider/Default.aspx og Røde Kors Lokalafdeling Fuglebjerg. https://www.rodekors.dk/afdelinger/fuglebjerg
Kommentarer