Rønnebæk

Daglig leder af Kobberbakkeskolen i Rønnebæk stopper

61-årige Therese Flensbak har besluttet at stoppe som daglig leder af Kobberbakkeskolen, afdeling Rønnebæk, hvor hun har arbejdet både som skoleleder og daglig leder i 16 år.

61-årige Therese Flensbak vil gerne på pension, og trækker sig derfor tilbage som daglig leder af Kobberbakkeskolen, afdeling Rønnebæk, til efteråret. Lærere og forældre til elever på skolen er blevet orienteret.

Therese Flensbak ser frem til at gå på pension, så hun i højere grad kan nyde tilværelsen sammen med sin mand.

Siden oktober 1979 har Therese Flensbak været ansat i Næstved Kommune, hvor hun arbejdede som vikar på Ny Holsted Skole. I 1984 blev hun så ansat på Lille Næstved Skole, hvor hun var ansat i en årrække. I 2001 blev hun ansat som skoleleder på Rønnebæk Skole, som nu går under navnet Kobberbakkeskolen, afdeling Rønnebæk.

Therese Flensbaks sidste skoledag er fredag i uge 21 på skolernes motionsdag.

Kommentarer