Dagen i dag kan blive den hidtil varmeste
Onsdag var meget tæt på at blive årets hidtil varmeste dag. 27,1 grader var dagens højeste målte temperatur.
Temperaturen blev målt på Landbohøjskolen på Frederiksberg.
Men det var lige præcis ikke nok til at slå 2020-rekorden i Danmark. Den blev sat 16. juni i Kastrup, hvor der blev målt 27,2 grader.
I dag får vi tørt og stort set solrigt.
Temp. op mellem 23 og 28 grader, dog ved kyster med pålandsvind lidt køligere.
Vinden bliver svag til jævn fra østlige retninger.
I aften fortsat solrigt og i nat tørt og klart vejr.
Temp. ned omkring 16 grader og svag til jævn vind omkring øst, i den sydlige del stedvis op til frisk.
Kilde: DMI.
Kommentarer