Livsstil og forbrug

Covid – 19: Fejr Valentine med din udkårne med små overraskelser “To Go”

Valentines day er en dag fyldt med hjerter, søde ord – og den perfekte anledning til at invitere din udkårne på en lækker middag i stearinlysets skær.

MEN – der er et men. I år må man bruge sin fantasi hvis man er en af dem der fejrer Valentines day.

Du kan overraske din udkårne med en middag “To Go”.
Du kan ligeledes forudbestille smukke blomster hos din lokale blomsterhandler “To Go”.

Når valentinsdag nærmer sig, begynder butikkerne normalt at pynte op med hjerter.
Men 2021 bliver anderledes grundet restriktioner og nedlukning.

Blomsterhandlerne køber dog ekstra stort ind, og chokoladerne lægges i røde æsker med bånd, som sættes helt frem i vinduerne.

Valentinsdag falder den 14. februar og er en dag dedikeret til romantik.
Brug dagen på at give ekstra opmærksomhed til din store kærlighed i en ellers travl hverdag. Specielt i år er det de små overraskelser som kan gøre en kæmpe forskel for den du har kær.

Eller måske er det dagen hvor du tør sende en kærlighedserklæring til en person, du er hemmeligt forelsket i?

Men, hvad er valentinsdag egentlig, og hvorfor holder vi valentinsdag? Det fortæller vi om i denne artikel.

Valentinsdag, som fejres 14. februar, er kendt som “de elskendes helligdag”. På denne dag udveksler forelskede par kort, blomster, chokolade eller andre former for kærlige gaver.

Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen.

Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin.

Afholdelse af valentinsdag i Danmark er en forholdsvis ny tradition. I Finland, hvor dagen har været fejret siden 1989, er det den næstvigtigste sæson for afsendelse af postkort med 5-5½ mio. valentinskort.
USA må siges at være foregangsland for helligdagen. Der sendes hvert år 192 millioner valentinskort.

I Brasilien bliver dagen fejret den 12. juni – kaldes Dia dos Namorados. Kilde: Wikipedia.

Valentinsdag er kommet til Danmark af flere omgange.

Første gang, at valentinsdag kom til Danmark, var i løbet af 1950’erne, men på det tidspunkt tog danskerne ikke rigtigt traditionen til sig, og skikken forsvandt igen.

Til gengæld forstod danskerne meningen med valentinsdag, da den i løbet af 1990’erne igen fik fodfæste i landet.
I dag er valentinsdag en populær dag, der har sat sig fast i manges bevidsthed.

Kommentarer