Corvetter og fly, et rigtigt forårstegn

Midtsjællands Motorflyveklub og Corvette Danmark Klub mødes til træf på Ringsted Flyveplads lørdag d. 26. april kl. 1130-15.
Det bliver nogle timer med masser af hestekræfter både på jorden og i luften, når flyvklubben får besøg af en stor flok Corvetter som er ude på årets første køretur. Der kommer mellem 30 og 50 af de flotte biler og flyveklubben lægger hus og mange kvadratmeter til, og alle er velkomne til at kigge forbi og se hvad der foregår. Der vil selvfølgelig være mulighed for at købe is og drikkevarer ved klubhuset. Der er gratis adgang og så kan man også købe en rundflyvning sammen med en af klubbens erfarne piloter, i det omfang der er tid og plads. Turen varer ca. 15 minutter og koster 250,- kr.
Alle Corvetterne kører samlet fra Sorø til Ringsted og fra Ringsted til Næstved ad denne rute:
Turen starter på Juliesmindevej i Sorø kl ca 10.00
Så køres der igennem Sorø via Nordmarksvej, Storgade og videre til Lynge.
Ruten fortsætter langs Tystrup sø gennem Tystrup og Vinstrup.
Herfra forbi Gunderselvholm igennem Skelby til Herlufmagle.
Fra Herlufmagle går det videre til Tybjerglille bakker og igennem Aversi til Lillevang og herefter via Haslevvej igennem Sneslev til Ringsted motorflyveklub ca. kl. 11.30.
Fra Ringsted flyveplads ca. kl. 15.00
Der køres ad Haslevvej igennem Haslev forbi Gisselfeld, igennem Bråby til Skuderløse.
Ad Rødebrovej til Fensmark og videre til Hjulebæk herfra til Gulerodshuset på Ringstedgade.
Herefter fortsættes ad Ringstedgade til Herlufholm, videre til Slagelsevej mod Fodby og herfra mod Skraverup via Karrebækvej.
Endelig køres ad Vestre Ringvej over svingbroen så kører vi ad Åderupvej til Kanalvej, med ankomst til Stacys Diner i Næstved ca. kl. 16.30 .
Kommentarer