Næstved By

Corona og Møns Bank

Regeringen har i går aftes påbudt, at der ikke afvikles arrangementer med deltagelse af mere end 100 personer af hensyn til begrænsning af smitte.
Under disse helt særlige forhold har bestyrelsen i Møns Bank besluttet at ændre afviklingen af bankens generalforsamling:

For at begrænse antallet af deltagere vil bestyrelsen og kun få medarbejdere fra banken være tilstede.

Generalforsamlingen gennemføres alene med den formelle dagsorden.

Bespisning og underholdning er derfor aflyst.

Generalforsamlingen flyttes fra Mønshallerne til Thorsvang, Danmarks Samlermuseum, Thorsvangs Allé 7, 4780 Stege – og fortsat kl. 17.15.

På baggrund af regeringens påbud opfordrer vi kraftigt til, at aktionærer ikke deltager ved fysisk fremmøde.

Tilmeldte aktionærer bør melde afbud hurtigst muligt til May Ysbæk på tlf. 55861540 eller my@moensbank.dk.

Vi opfordrer i stedet til, at aktionærer gør deres indflydelse gældende ved at afgive fuldmagt eller brevstemme på InvestorPortalen.

Vi håber på forståelse for de tiltag, som vi har fundet det nødvendigt at gøre. Vi vil gerne udtrykke, at vi finder det ærgerligt, at vi ikke kan mødes om den årlige generalforsamling, som vi altid ser frem til med stor glæde.

Derudover indfører banken anbefalinger for møder og besøg i vores filialer:

Vi opfordrer alle til at booke online- eller telefonmøder i stedet for fysiske møder.
Kunder, der allerede har booket et møde, vil blive tilbudt et online- eller telefonmøde.
Kunder, der ikke har mulighed for et online- eller telefonmøde, kan kontakte deres rådgiver eller afdeling for nærmere aftale.

Andre gode råd:

Brug vores pengeautomater i stedet for kassen.
Vi appellerer til, at kassen kun benyttes af de kunder, der ikke har andre muligheder.
Host eller nys i ærmet – ikke i hænderne.
Begræns den fysiske kontakt, fx håndtryk.
Hold afstand til hinanden.
Vask hænder tit og brug håndsprit.

 

Kommentarer