Computere, møbler, kontanter og pas forsvundet ved indbrud i Herlufmagle
Tyveknægte var onsdag formiddag på uanmeldt besøg på en landejendom på Ulstrupvej ved Herlufmagle.
Udbyttet blev en iPad, en Apple Notebook, en HP bærbar computer, en lampe, fire hvilestole, en pengekasse med kontanter samt nogle pas.
Husets ejer kom hjem kl. 12.56, og umiddelbart efter anmeldte vedkommende indbruddet til politiet. Eneste spor i sagen er en sort stationcar, som naboer har set forlade ejendommen cirka klokken 10. Politiet arbejder da også ud fra teorien om, at indbrudstyvene har haft brug for en bil, for at slæbe blandt andet de fire stole med sig.
Tyvene er kommet ind gennem et vindue i stuen, som er brudt op med en form for værktøj. Der er endu ikke overblik over tyvekosternes værdi.
Kommentarer