Næstved By

Coffee and Cream i Ringstedgade fejrer 10 års jubilæum

15. august kan Ina Pedersen fejrer Coffee and Cream`s 10 års jubilæum. Foto: Næstved Netavis,

I morgen, torsdag den 15. august er det 10 år siden at Ina Pedersen åbnede dørene for en af byens meget populære cafe’r –  Coffee and Cream i Ringstedgade. 

Af Birgitte Grejsen Møs.

– Tænk at der allerede er gået 10 år, starter indehaver af Coffee and Cream Ina Pedersen med at fortælle.

Ina Pedersen er oprindeligt handelsuddannet og arbejdede i 27 år på samme kontor i København. Ina’s datter, som på det tidspunkt arbejdede efter skoletid i en isbutik i Næstved, var godt klar over at mor var godt og grundig træt af turen frem og tilbage mellem København og Næstved. Det var derfor, også datteren der luftede tanken og overtalte sin mor til at købe den isbutik, som hun arbejdede i. Det blev starten på Coffee`and Cream i Næstved.

Ina, som er bosiddende i Brandelev forpagtede samtidig med at hun købte Næstved cafeèn Brandelev Forsamlingshus, men efter 3 år kunne hun godt mærke, at det var Coffee`and Cream, der lå hendes hjerte nær. Derfor skippede hun forpagtningen af forsamlingshuset.

Jeg er vel det man kalder autodidakt. I starten var det jo en isbutik jeg overtog, hvor jeg nu igennem de sidste 10 år selv har bygget på menukortet. Vi møder ind hver morgen kl. 08.00 og bager selv vores eget brød – kager og boller, så alt er frisk og klar til dagens sultne gæster. Vi har mange kunder, som kommer i deres frokost pause for at få en sandwich med. Dem smører vi altid, mens kunden venter, så de er så friske som muligt. Som jeg har valgt at kalde det vi laver, mad med omtanke. Jeg køber altid, så vidt som muligt økologisk ind – salater, tomater, mælk, og helst danske råvarer. 

– Pigerne som jeg har ansat i butikken, starter som regel efter skoletid, når de er omkring 14 år. De er selv med til det hele. Selvfølgelig er jeg med ind over i starten, men alle mine piger er her også når de fylder 18 år. Det vil sige at jeg kender dem, de kender mig og ikke mindst er det de samme piger, som betjener den store skare af faste kunder, der kommer her hos os. Mange kunder har fulgt os lige fra start. Jeg har bl.a. en lille flok, som er kommet forbi for at nyde en kop kaffe alene og som efter gentagne besøg fik en snak ind over bordene. Nu mødes de gerne hver lørdag, og sidder sammen. Det synes jeg er super hyggeligt og det nærvær er en af de ting som gør, at jeg ikke lige har tænkt mig at stoppe. 

– Nu er det 10 års jubilæum vi skal fejrer, og jeg håber at rigtig mange vil kigge forbi i morgen. Der vil være mulighed for afternoon tee fra klokken 13.00 til 17.30. Dette skal dog forud bestilles. Ellers jeg håber at gamle som nye kunder kigger forbi, for at være med til at gøre dagen så festlig som muligt, afslutter Ina Pedersen.

Stort tillykke fra Næstved Netavis.

Coffe and Cream.
Ringstedgade 11
4700 Næstved.
Tlf: 55 70 00 71

Følg Coffe and Cream Facebook HER

 

Kommentarer