Mogenstrup

Cigarettyve efterlyses i Mogenstrup

To tyve slap lørdag af sted med et cigarettyveri fra Dagli’Brugsen på Lovvej i Mogenstrup. Det lykkedes den ene gerningsmand at aflede personalets opmærksomhed, mens den anden stjal 12-13 kartoner med cigaretter bag kassen.

Efter tyveriet, der skete omkring klokken 18.30, kørte tyvene fra stedet i en Seat Altea Van, og de beskrives som:

A. mand, østeuropæisk af udseende, ca. 25-30 år gammel. Han var 180-185 cm høj, almindelig af bygning og var brun i huden og havde sort hår. Han havde skægstubbe/bakkenbarter og bar en sort kasket, sort jakke med et hvidt logo “Montclair” på brystet.

B. mand, ca. 25-30 år, ca. 180-185 cm høj. Han var almindelig af bygning og havde sort, kort hår og var brun i huden. Han havde sort joggingtøj på.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

Kommentarer