112

Chokoladebarer gav 30 dages fængsel

En 42-årig mand blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør, og her blev han idømt 30 dages fængsel for butikstyveri.
Den 42-årige blev anholdt onsdag klokken 17.05 på Banegårdspladsen i Næstved, efter at han havde fyldt sine bukser med 70 chokoladebarer, han ikke betalte for.
De 70 chokoladebarer vejede godt til, og manden tabte bukserne på vej ud af butikken, hvorefter han blev anholdt af politiet. Han er dømt for tre andre butikstyverier i Taastrup og Bagsværd.

Kommentarer