Næstved By

Cafè Strædèet – Ja, du læste rigtigt

Emma Pedersen som bor i Slagelse, har været ansat i 3 år i virksomheden. Hun er et af de kendte ansigter, som du møde når du besøger Cafè Strædèet.

Mejsner’s i Torvestræde har fået ny ejer, nyt navn og nyt koncept på menukortet.

Det nye navn Cafè Strædeèt har vagt opsigt og en Facebook bruger har spurgt om følgende: Øhhhh… hvordan udtaler I navnet? Café “Strædet” eller “”Strædet-et” eller “Strædeeeeet”?

– Det er med vilje at vi har stavet det på den måde, fortæller den nye ejer Kubilay Koyutürk, som i daglig tale kaldes Kubi, med et smil på læben.

– Vi har på den måde fået gjort opmærksom på at vi ikke hedder Mejsner`s mere, og i det hele taget har vi startet cafe`en op igen helt fra bunden.

Kubi som er bosiddende i Slagelse, valgte at placere sit nyeste skud på stammen af forretninger i Næstved.

– Cafè Strædèet har en af byens bedste placeringer, med god synlighed fra gaden og et spændende hjørne at sidde og hygge sig i. Folk vil gerne kunne følge med i byens puls, samtidig med at man kan sidde og hygge sig – lige nu i varmen, men også i solskin, når det er den tid hvor man kan sidde udenfor.

– I forbindelse med at vi så at sige har lavet alt om, fra det gamle koncept til vores nuværende, var der lige nogle ting der skulle på plads. Nu er alle manglende godkendelser i hus, og vi kan koncentere os om det vi er her for. Nemlig at give vores kunder en god oplevelse når de gæster caféen, og det har bl.a. bevirket at vi har udvidet menukortet med en masse nyheder. Af nye retter kan jeg nævne plankebøf med oksefilet eller mørbrad, pasta retter, suppe og tournedos. Vi har også frokostretter på menukortet, for hvem der vil spise lidt lækkert først på dagen. Vi forsætter naturligvis med at have kaffe og  læk`re kager i kølemontren. Det er noget som vi har bibeholdt af det gamle koncept.

– Derudover har vi ændret vores åbningstider så vi har åben hver dag fra kl. 09.30 og lukker køkkenet kl. 21.00 – dog ikke søndage hvor køkkenet lukker kl. 15.30

– For at fejre vores nye navn, vores nye smilende personale, og selvfølgelig ny ejer, har jeg lavet et tilbud til alle. Fra d. 31/10 – 7/11 får alle vores gæster – 25 % i rabat i hverdage efter kl. 17.00.  Jeg glæder mig til at byde nye som gamle gæster velkommen i den nye Cafe Strædèet, afslutter Kubi.

Kommentarer