Café i Nybolig muligvis snart fortid
Caféen i Nyboligs ejendomsmæglerbutik på Dania er muligvis snart fortid, da det på det næste møde i Plan- og Ejendomsudvalget bliver drøftet, om Næstved Kommune skal fastholde kravet om en café i bygningen.
I 2005 satte Næstved Kommune betingelsen om, at Nybolig kunne flytte ind i strøglokalerne med sin ejendomsmæglerbutik, hvis der blev drevet café i butikken, skriver Sjællandske.
Da der ikke er gæster i caféen, har Nybolig nu forhørt sig ved udvalgsformand Daniel Lillerøi (S) om ikke det er muligt at nedlægge caféen. For udvalgsformanden giver det personligt mening at lukke caféen, da halvdelen af lokalet reelt set ikke bliver brugt til noget.
Daniel Lillerøi forventer, at Plan- og Ejendomsudvalget vil se positivt på ansøgningen fra Nybolig.
Kommentarer