Ca. 260 deltog i støttekoncert til fordel for Aleppo i Sct. Peders kirke
Sct. Peders Kirke dannede søndag aften en smuk ramme for støttekoncert til fordel for Syriske Aleppo
skrevet af Birgitte Grejsen Møs. Redaktør.
Ideen bag støttekoncerten i aften kom fra gospelverdenen der afholdte en stor støttekoncert i København, sammen med Folkekirkens nødhjælp og Gospel Community.
Titusinder af civile uskyldige, børn såvel som voksne, er fanget i det østlige Aleppo uden adgang til forsyninger udefra. Samtidig er flere hundrede tusinde mennesker fordrevet fra deres hjem og lever spredt over det nordlige Syrien. Ialt har 2 millioner mennesker brug for nødhjælp alene i området omkring Aleppo.
– Det vil jeg rigtig gerne støtte op om her i Næstved, siger en af arrangørene bag aftenens koncerten i Sct. Peders Kirke Camilla Frederiksen og forsætter
– Anders Juhl som er min medarrangør og jeg kunne vælge at deltage i København eller endnu bedre, lave vores egen støttekoncert her i Næstved, og koncerten i aften er kulminationen af mange timers frivilligt arbejde.
Ca. 260 gæster havde valgt at bruge søndag aften i den smukke gamle kirke, som blev fyldt med glade og livsbekræftende gospel fra 3 af byens store gospelkor nemlig Suså gospelkor, Birkebjerg gospelkor, ungdomsgospelkoret SUNSHINE. Af kunstnere der optrådte kan nævnes Martin Valsted og Anders Juhl. Begge er dybt forankret i musikken i vores nærområde.
Til at styre aftenens program var tidl. Borgmester Henning Jensen konferencier og den nuværende Borgmester Carsten Rasmussen talte senere under koncerten. En tale lige fra hjertet.
Ligeledes talte Præst ved Birkebjergkirken Leo Hansen.
– Der har været en helt igennem fantastisk opbakning fra byens kor, byens presse, og virksomheder siger en stolt og glad Camilla, og forsætter
– Selv TV2 Øst valgte at sende direkte her til aften, så jeg er en meget glad og tilfreds arrangør.
– Vi har endnu ikke det fulde overblik over indtægten som ubeskåret går via Folkekirkens nødhjælp til Aleppo, men et ca. tal og mit gæt er omkring 26.000 kr afslutter Camilla, inden den store aften skulle starte.
Kommentarer