C-kandidat: Private opholdssteder skal ligestilles med offentlige
Den lokale folketingskandidat Rune Kristensen (C) var fredag på besøg på Rønnebæk Opholdssted.
Rønnebæk Opholdssted er et hjem for anbragte børn og unge.
Stifterne er hhv. psykolog, Rebecca Nøddelund, der som barn selv var anbragt, og hendes mand, Thomas Nøddelund, som er fungerende leder.
Rune Kristensens formål var at sætte fokus på de selvejende institutioner i velfærds- og omsorgssektoren.
”Det var virkelig interessant at få indblik i, hvordan private kan supplere de offentlige tilbud, og i mine øjne giver det rigtig meget værdi, at det også fungerer som et hjem, da de to stiftere selv bor på stedet. En øjenåbner var, at de private tilbud er underlagt eksternt tilsyn, mens de offentlige tilbud selv står for tilsynet. Det mener jeg er forkert. De skal behandles ens.”
Kommentarer