Byttemarked på Næstved Bibliotek
Lørdag den 29. april fra kl. 10.00-13.00 afholdes der endnu engang byttemarked på Næstved Bibliotek. Her kan man være med til at gavne miljøet og andre ved at dele sit overskud af ting, samtidig med at man selv kan få glæde af det, som andre ikke længere vil have.
Byttemarkedet foregår som tidligere i salen på Næstved Bibliotek. Man skal medbringe de ting, i god stand, man ikke længere bruger, f.eks. tøj, legetøj, bøger, CD’er og køkkenting.
Man kan overdrage sine ting til markedet ved selv at placere dem i de rette kategorier, som er markeret med skilte. Når det er gjort kan man frit gå på opdagelse i de ting, som andre er kommet med – og tage, hvad man har lyst til.
Til byttemarkedet er der ingen faste regler for, hvor meget man skal bidrage med og hvor meget man må tage. Den enkelte giver og tager efter evne og behov. Det vigtigste er tanken om at reducere spild via genbrug.
Det er et krav, at man kun kommer med ting, der er i god stand. Store ting såsom møbler og fjernsyn modtages ikke. Her henvises til www.afhent.dk eller www.storskrald.dk
Kommentarer