Byråd vil opgradere Næstved Stadion
Næstved: Byrådet vil gerne have opgraderet Næstved Stadion til superliga-klasse, så banen lever op til Dansk Boldspil Unions krav.
For at Næstved Stadion kan leve op til Dansk Boldspil Unions krav, vil det kræve en kommunal investering på 6,8 millioner kroner, som er afsat på Næstved Kommunes anlægsbudget, der blev behandlet i byrådet i torsdag aften den 22. september, skriver Sjællandske.
Om der er flertal for at investere i Næstved Stadion, vil de kommende dags forhandlinger vise. For at stadion kan leve op til kravene fra DBU skal der skiftes lysanlæg og lægges varme i banen for at udvide sæsonen samt for at undgå for mange aflysninger på grund af vintervejr.
Stadion bruges i øjeblikket primært til Næstved Boldklubs hjemmekampe i 1. division.
Kommentarer