Næstved By

Byggegrunde i Næstved med 200.000 kr rabat

Byggegrunde i Næstved

De dyre byggegrunde i Næstved sættes nu på udsalg. Med et pris-nedsalg på omkring 200.000 kroner håber Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S) at få mere gang i det private boligbyggeri.

I Holsted Nord-udstykningen mellem Næstved Stor-Center og Fensmark har Næstved Kommune cirka 60 ledige parcelhus-grunde til salg.

De byggegrunde i Næstved, som Næstved Kommune udbyder er parcelhusgrundene, der ligger i udstykningsområderne ’De Lodne Højder’, Næstved nord og ’Stejlehøjen’, Mogenstrup til en nedsat pris.

Byggegrunde i Næstved nedsættes med 200.000 kr

Grundpriserne blev fastsat før finanskrisen, og er ikke siden blevet justeret. Nu har byrådet besluttet, at justere grundprisen. Hvilket betyder en prisnedsættelse på cirka 200.000 kroner.

– Det er jeg sikker på vil skabe øget interesse og salg. Mere byggeri gavner beskæftigelsen og sætter samtidig gang i bosætningen i kommunen, siger Carsten Rasmussen (S) til Sjællandske.

Grundene sælges nu for højeste bud, dog med mindstepriser. De sælges desuden med en prisgaranti på 5 måneder, der aktiveres, hvis mindstepriserne nedsættes.

Der er tale om relativt store parcelhusgrunde mellem 897 og 1300 kvadratmeter. Priserne efter nedsættelsen er fra 525.000 til 600.000 kroner.

De Lodne Højder

Priser på 525.000 til 600.000 kroner inklusiv moms. Udstykningen ligger nord for Megacentret i Næstved Nord. Stamvejen har fået navnet ’De Lodne Højder’, mens boligvejene er benævnt ’Trettenstykkerne’ og ’Grøftestykkerne’ samt ’Ræveagrene’. I skrivende stund var der kun 7 grunde tilbage på Grøftestykkerne, men der er 32 på Ræveagrene

Stejlehøjen

Priser på 250.000 til 400.000 kroner inklusiv moms. Grundene er beliggende på Stejlehøjen i Mogenstrup. I skrivende stund er der 27 parcelhusgrunde tilbage, heraf kan der bygges dobbelthuse på de 8.

Overtagelse finder sted efter aftale

Områderne er byggemodnede, og i grundprisen er der inkluderet alle tilslutningsbidrag, dog ikke bidrag til naturgas. Der er byggepligt indenfor to år efter overtagelsen, og pligt til medlemskab af grundejerforeningen.

Kom med et tilbud

Interesserede kan sende et skriftligt købstilbud til Næstved Kommune og angive et fast beløb på – eller over mindsteprisen.

Byrådet forbeholder sig ret til at vælge frit mellem de indkomne tilbud, herunder at forkaste dem alle. Udbuddet sker efter reglerne om offentligt udbud ved salg af kommunale ejendomme.

Man kan se mere om beliggenhed, grundstørrelser og salgsvilkår på kommunens hjemmeside.

Man kan få udbudsvilkår med kortbilag ved henvendelse til Næstved Kommune, Center for Jura, Teatergade 8, 4700 Næstved, 5588 5020 eller grundsalg@naestved.dk

de_laadne_hoejder_naestved

Kommentarer