Næstved By

Byens Bedste- konkurrence med 4 nye kategorier

Næstved Cityforening, Mærk Næstved, Næstved Erhverv, Sjællandske Medier og Ugeavisen Næstved afholder igen i år konkurrencen Byens Bedste, som hylder det lokale erhvervsliv og de ildsjæle, der gør Næstved til en helt unik handelsby.

I 2019 blev Byens Bedste afholdt for første gang og med kæmpe succes.
I år ser konkurrencen anderledes ud grundet COVID-19, men pandemien sætter ikke en stopper for fejringen af byens stærke sammenhold og udvikling.

Det er kunderne, turisterne og alle andre, der bruger byen, som gennem deres stemmer afgør, hvem der vinder priserne. Konkurrencen løber hen over efteråret, og der kan allerede nu indstilles kandidater i 15 forskellige kategorier.

Afstemningen foregår online på næstvedcity.dk

Byens Bedste er med til at slå fast, at Næstved er en by i udvikling, og vi bliver ved med at øge fokus på de forretningsdrivende, der yder en god indsats for byen”, fortæller Daniel Lillerøi, Citychef i Næstved Cityforening.

Særligt for 2020

I år er konkurrencens kategorier ændret, og der er blevet tilføjet 4 nye kategorier: Byens bedste Specialbutik, Byens Bedste Velvære for krop & sjæl, Byens Bedste Ejendomsmægler og Byens Bedste Medarbejder

“De nye kategorier er blevet tilføjet, fordi konkurrencen skal favne endnu mere af byen. Vi har fået feedback fra sidste års konkurrence, hvor der især var et ønske fra de forretningsdrivende om, at kategorierne Velvære for krop & sjæl samt Specialbutik kom med. Ligeledes har vi valgt at tage Ejendomsmæglere med i år, fordi de er med til at gøre god reklame for byen og aktivt deltager i byens udvikling”, uddyber Daniel Lillerøi. 

COVID-19 gør, at det store gallashow i november desværre ikke kan afholdes. Derfor vil vinderne af konkurrencen blive overrasket i deres forretninger, hvor de også får deres priser. Alle vindere bliver offentliggjort på næstvedcity.dk, og man kan også blive opdateret i konkurrencens forløb på Cityforeningens sociale medier. 

Tidsplan for Byens Bedste 2020

24/9-18/10: Nomineringsfasen, hvor kandidater kan indstilles.

19/10-22/10: Juryen udvælger blandt de indstillede 5 nominerede til hver kategori 

23/10-15/11: Afstemningsfasen, hvor der stemmes på favoritten blandt de nominerede 

Fakta om Byens Bedste 2019 

Der blev afgivet 35.000 stemmer fra 10.000 unikke personer 

Over 200 forretningsdrivende, medarbejdere og samarbejdspartnere deltog i det store gallashow i  Byens Bedste Butik 

Kategorier i Byens Bedste 2020

Byens Bedste Butik 

Byens Bedste Specialbutik (Ny kategori) 

Byens Bedste Café 

Byens Bedste Restaurant 

Byens Bedste Optiker 

Byens Bedste Frisørsalon 

Byens Bedste Velvære for krop & sjæl (Ny kategori) 

Byens Bedste Pengeinstitut 

Byens Bedste Ejendomsmægler (Ny kategori) 

Byens Bedste Shoppested til ham 

Byens Bedste Shoppested til hende 

Byens Bedste Medarbejder (Ny kategori) 

Byens Bedste Gå-i-byen-sted 

Byens Bedste Udeområde 

Byens Bedste Oplevelse

Kommentarer