Næstved By

Butikstyve stjal varer for over 5.000 kroner

Torsdag klokken 13.20 blev politiet kaldt til Refsnæsvej i Næstved, hvor et vidne tilbageholdt to personer, som havde stjålet varer fra Netto på Åderupvej.

Det var en medarbejder fra forretningen, som havde fået mistankte til to ”kunder”, som havde optrådt mistænkeligt. Det var to udenlandsk mænd på henholdsvis 21 og 22 år, og det viste sig da også, at de havde stjålet varer for godt 1.500 kroner. Der var også stjålne varer fra Kvickly i deres bil for mere end 3.500 kroner.

De to mænd blev anholdt klokken 13.35 og sigtet for butikstyveri, og de er fortsat anholdt, idet politiets udlændingekontrolafdeling nu undersøger deres forhold.

Kommentarer