Butikstyv med hash og manglende førerret
En butiksdetektiv i Bauhaus på Messebuen i Næstved pågreb søndag klokken 15.55 en 28-årig mand fra Tappernøje, da han forsøgte at gå ud af forretningen med nogle varer, han ikke havde betalt for.
Manden blev tilbageholdt, og politiet blev tilkaldt.
Ved en nærmere visitation fandt betjentene noget hash på manden.
Desuden viste det sig, at manden, der var ankommet i bil, ikke havde førerret.
Så udover at blive sigtet for butikstyveri og efter lov om euforiserende stoffer, så fik manden også en sigtelse efter færdselsloven.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.
Kommentarer