Næstved By

Butikstyv havde ulovlig kniv

Politiet blev tirsdag klokken 17.16 kaldt til Bilka i Næstved Storcenter, hvor flere medarbejdere tilbageholdt en mand, der havde stjålet tøj og to oksemørbrad.

Det var en 21-årig mand fra Præstø, og han blev anholdt klokken 17.20 og sigtet for butikstyveri.

Da politibetjentene undersøgte ham, fandt de en låsbar foldekniv med et blad på seks cm, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven.

Den 21-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 19.41.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Kommentarer