Butikkerne i Glumsø holder søndagsåbent
Butikkerne i Glumsø er gået sammen om at holde søndagsåbent for at skabe liv i byen i weekenden.
Indehaver af UniqueByHelle, Helle Paulsen har fået en god idé, som med opbakning fra flere af byens butikker, starter i denne weekend.
– Vi er en by med mange pendlere, og derfor er det vigtigt de lokale butikker har åben og er klar til at servicere byens borgere når de er hjemme i Glumsø og har tid til at handle, fortæller Helle Paulsen til Næstved Netavis, der er på besøg i hendes butik.
Borgere i Glumsø med planer om at shoppe i denne weekend har altså nu en ny mulighed for at handle lokalt i Glumsø. Fra imorgen søndag vil butikkerne have åbent mellem klokken 11 og 15.
Søndagsåbent vil være hver den første søndag i måneden fra kl. 11-15.
– Vi håber de lokale kunder vil tage godt imod det, slutter Helle Paulsen i hendes hyggelige UniqueByHelle i Storegade.
Søndag d. 5/2 vil følgende butikker have åbent fra 11-15.
Wengbergs Møbler
Eddies Kød
Ahlmanns Blomster
Genbrugsbutikken
UniqByHelle.dk
Glumsø Apotek
Bageren
Vil du have lokale butikker i fremtiden så brug dem idag – eller fra nu af altså også den første søndag i måneden.
Kommentarer