Næstved By

Burhan G skaber magisk stemning

I mere end 10 år har Burhan G leveret nogle af landets mest storslåede og ekstraordinære liveshows, og til december 2019 kan hele Danmark glæde sig til et juleshow ud over det sædvanlige, når Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester præsenterer ”Det Store Juleshow.”

Tilbage i 2017 skrev Burhan titelmelodien til årets julekalender ”Tinkas Juleeventyr”, som hurtigt indtog førstepladsen som årets julehit i både 2017 og 2018. Sangen blev endda så populær, at fans efterlyste julesangen til Burhans sommerkoncerter. Dengang var sangen ikke på setlisten, men nu er bønnen blevet hørt.

Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester på juleeventyr

Til december 2019 drager Burhan og Danmarks mest anerkendte symfoniske orkester på en julerejse rundt til Danmarks store spillesteder. Publikum kan glæde sig til nyfortolkninger af gamle juleklassikere såvel som Burhans hitsingler ”Jeg I Live”, ”Kalder Mig Hjem”, ”Din For Evigt” og selvfølgelig det efterspurgte julehit ”Tinka”. Julemusik er ikke helt fremmed for Burhan, der glæder sig til at turneén i december:

– Julemusik har altid haft en helt særlig plads i mit hjerte. Lige siden jeg som dreng sang julesange med Københavns Drengekor i Domkirken, har jeg savnet at synge julemusik. Så det er en kæmpe drengedrøm der går i opfyldelse, nu hvor jeg får lov at synge både ’Tinka’ og en masse andre af mine yndlingsjulesange til julekoncerterne. Og det gør det kun endnu større, at det bliver med Danmarks Underholdsningsorkester.

Om Burhan G

Den danske pop – og Rnb stjerne Burhan G er kendt for sine følelsesladede ballader og uptempo pophits. Han har et imponerende bagkatalog, der bl.a. tæller Kalder Mig Hjem, Jeg Vil Have Dig For Mig Selv og ikke mindst ørehængerne Mest Ondt, Tættere På Himlen, Karma. Derudover strøg han sidste år til tops på hitlisterne med nummeret Lucy. Når man oplever Burhan G live, er man således sikker på en hitspækket oplevelse, leveret af den talentfulde og charmerende entertainer.

En god sang bygger på personlige oplevelser, og Burhan er, med sin klokkeklare vokal, en af de bedste artister i Danmark til at synge sine følelser ud, så publikum kan mærke det. Det kunne også mærkes helt hjemme stuerne, da Burhan G deltog i TV2’s Toppen af Poppen i 2017.

Med 7 studiealbums af velkomponerede og producerede numre, der har medfødt utallige guld og platinplader, lægger Burhan G sig utvivlsomt i førerfeltet af dansk pop.

Burhan G besøger  Næstved Arena 14.12.19

Billetbestilling her.

 

Kommentarer