Fuglebjerg

Burgerbøffer, sodavand og vin stjålet ved indbrud i grillen i Fuglebjerg

Onsdag klokken 9.49 fik politiet en anmeldelse om et indbrud hos en grillbar på Trekanten i Fuglebjerg.

Indbruddet har fundet sted mellem tirsdag klokken 17.00 og onsdag klokken 9.00. For at komme ind har gerningsmanden eller –mændene knust en rude ved hjælp af en potteplante.

Der er stjålet 60 burgerboller, 30 bøffer, 6 Cocio, 20 sodavand og en flaske rødvin, så en del tyder på, at der er nogen, der har taget en nytårsmenu, der ikke tilhører dem.

Kommentarer