Næstved By

Bunzl øger engagementet hos de grønne

Den store opbakning fortsætter til Næstved Boldklub. Klubbens eksisterende partner BUNZL øger deres engagement i 2020.

Salgschef i Bunzl Max Justesen siger om det øgede engagement:

– Vi har nu været med i boldklubben og netværket de sidste par sæsoner og man kan roligt sige at vi er blevet bidt af det. Bidt af stemningen til kampene og ikke mindst stemningen blandt de øvrige samarbejdspartnere både til kampe og arrangementer. Vi oplever en kæmpe opbakning til byens fodboldmandskab og den opbakning støtter vi selvfølgelig 100% op omkring. Den rejse som klubben har påbegyndt ser spændende ud og jeg er sikker på, at vi om 3-5 år ser en stærk og sund klub, der kæmper med om at komme med i det bedste fodboldselskab i Danmark.

Bunzl har et stort og bredt sortiment af emballage, papir- og hygiejneartikler, engangsbeklædning, personlige værnemidler, butiksudstyr, samt maskiner til produktion af fødevarer. Desuden tilbyder de en landsdækkende teknisk service.
Deres kunder omfatter den danske dagligvarehandel, fødevareproducerende virksomheder, samt industri og håndværk. Og de leverer overalt i Danmark, Sverige, Norge, Grønland, Færøerne og Island.

Læs mere om Bunzl på www.bunzl.dk

Kommentarer