Næstved By

Brotorvets Cykler kan bryste sig af eneforhandling øst for Storebælt

Brotorvets Cykler fik lidt af et blåstempel, idet de nu har fået eneforhandling af populær ladcykel øst for Storebælt.

Af Birgitte Grejsen Møs.

I 1998 var maskiningeniør Niels Holme Larsen, heraf navnet nihola, til en cykeludstilling i København. Han besøgte udstillingen som almindelig gæst.

Den efterfølgende dag konkluderede Politikens anmelder, at en cykel først ville blive en reel konkurrent til bilen, når den kunne transportere to børn og en del indkøbsposer på samme tid.

Efter at have læst anmeldelsen besluttede Niels sig for at bygge en ladcykel, der kunne rumme to børn, indkøbsposer og en kasse øl. Dét resulterede i de nu kendte Nihola ladcykler.

Nu kan Rikke Jensen, ejer af Brotorvets Cykler, stolt melde ud, at hun som den eneste øst for Storebælt (ud over producenten) sælger ladcyklen fra sin forretning Brotorvets Cykler.

– Jeg må erkende, at jeg er stolt over at få forhandling af denne fantastiske ladcykel. Hvem husker ikke det foto, der i ugebladene blev vist af kronprinsesse Mary cyklende med sine tvillinger en vinterdag på vej over Amalienborg Slotsplads? Det var netop på en ladcykel fra Nihola Family.

– Jeg fik en Nihola cykel ned i butikken med henblik på at se, om der var nogen interesse for den. Selvsamme dag købte Næstved Havn 1. stk, og det samme gjorde IT-afdelingen ved Næstved Kommune. Cyklen har så fantastisk mange muligheder. Den er velegnet til familien med børn, da den kan ombygges efter behov. Man kan transportere alt fra baby eller dagplejebørn, til voksne, handicappede, ældre eller blot indkøbet fra supermarkedet. Det vil sige, at de har lavet en Family og en Rehab udgave.

Artikel forsætter under foto.

På fotoet er det Kenneth, der lige er hoppet op i ladet for sjovs skyld. Mere for at vise, at cyklen er rosbust gedigent håndværk, som kan tåle lidt af hvert.

– Ladcyklen kan ses her http://www.brotorvetscykler.dk/ladcykler/ eller i butikken eller, hvor vi gerne fortæller om alle de muligheder, der er med cyklen. Og til dem, der gerne vil have lidt hjælp og følelsen af, at der er medvind, uanset hvor man cykler, kan der nemt bygges motor på, afslutter Rikke Jensen.

Adresse:
Brotorvets Cykler.
Brogade 3
4700 Næstved.

Tlf: 55 77 25 80.

Åbningstider:
Man-Tors: 9.00-17.30
Fre: 9.00-18.00
Lør: 10.00-15.00
Søndag LUKKET.

P. plads lige ved døren. Tidsbegrænset. Husk P. skive

 

 

 

 

Kommentarer