Mogenstrup

Brøderupløbet byder på tre ruter

Brøderupløbet, en af årets forårsmarkører, skal løbes søndag 8. april.

I år kan deltagerne vælge mellem et maraton, et halvmaraton og en rute på 12 km, og det er som altid Brøderup Efterskole og Mogenstrup Løbe- og Motionsklub, der står for arrangementet.

Maratonløberne bliver sendt af sted kl. 9, og de resterende løbere har afgang kl. 11, og der er både start og mål ved Brøderup Efterskole, Karlshøj 40.

Der er mulighed for parkering og omklædning ved skolens sportshal, mens indskrivning og udlevering af løbsnumre foregår ved den gamle gymnastiksal.

Udlevering af startnumre for maraton starter kl. 8.30, og indskrivningen for halvmaraton og 12 km starter kl. 9.30 og frem til få minutter før start.

På maratondistancen er der tilmelding og betaling på 150 kr. på dagen og ved forhåndstilmelding 120 kr.

Halvmaraton over 18 år 100 kr,; maraton under 18 år 50 kr.; 12 km over 18 år 50 kr.; 12 km under 18 år 30 kr.

For halvmaraton og 12 km er der tilmelding og betaling på stedet på løbsdagen.

Kommentarer