Brøderup

Brøderup Efterskole præsenterer musical torsdag

Brøderup: Brøderup Efterskole har de sidste mange dage arbejdet på højtryk for at blive klar til at præsentere årets musical for forældre, bedsteforældre, søskende og gamle elever på torsdag.

Torsdag den 13. oktober skal eleverne på Brøderup Efterskole opføre årets musical hele fire gange i løbet af dagen, skriver Faxenyt.

Torsdag formiddag kommer eleverne fra den nærliggende folkeskole, og klokken 16.00, 19.00 og klokken 21.00 opføres stykket for forældre, søskende, bedsteforældre og tidligere elever. Helt op til 500 tilskuere vil troppe op for at se stykket på torsdag.

Årets musical hedder ”Sidste nat med kliken”, hvis originale titel er ”American Graffiti”, som er en amerikansk drama- og filmkomedie fra 1973 instrueret af George Lucas og produceret af Francis Ford Coppola.

For at blive klar til på torsdag er der gang i de forskellige værksteder, som dækker over alt lige fra systuen, musiklokalet til køkkenet, hvor snacks forberedes til forestillingen.

Kommentarer