Brand i slikbutik var påsat
Den voldsomme brand, der natten til den 24. oktober sidste år hærgede slikbutikken Candy Palace på Hjulorv i Næstved, var påsat. Det fortæller Stine Stenbæk, som er sektionsleder hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis lokale efterforskningsafdeling i Næstved, til Sjællandske.
Hun forklarer, at gerningsmændene smed benzin gennem en rude i stueetagen og derefter satte ild til den. Allerede dagen efter branden arbejdede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ud fra teorien om, at branden var påsat.
Efter branden stod bygningen totalt udbrændt, og der er stadig ikke nogen, som er flyttet ind. Efterforskningen har taget over fire måneder, og det skyldes ifølge Stine Stenbæk, at politiet skulle være helt sikre på brandårsagen.
Nu er den altså slået fast, men der er umiddelbart ikke nogle mistænkte.
Kommentarer