Toksværd

Brand i motorrummet på gummiged ved Toksværd

Chaufføren på en gummiged måtte hurtigt holde ind til siden på Landevejen mellem Boserupskoven og Toksværd, tirsdag aften, da der udbrød en mindre brand i motorrummet .

Vagtcentralen hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning modtog alarmen kl. 19.02 og sendte straks udrykningsholdet afsted. Dieselolie på motorblokken var blevet antændt, men var ved brandmandskabets ankomst brændt ud, så opgaven blev at sikre, at en genantændtelse ikke kunne ske. Årsagen til dieselolien på motorblokken er formentlig en utæt brændstofslange.

Efter at have givet motoren en gang vand kunne brandmandskabets atter returnere til Næstved. Tilbage står nu gummigeden, som skal have et lille eftersyn på stedet, inden den kan fortsætte.

Tekst & foto:Lars Ole Andersen/Media Næstved

Kommentarer