Box’n i Ringstedgade holder ophørsudsalg
Næstved: Efter 22 år i Næstved by ophører tøjbutikken Box’n i Ringstedgade med udgangen af september.
Tøjbutikken Box’n i Ringstedgade lukker med udgangen af september måned.
Butikken startede for 22 år siden i Kindhestegade, hvor Claus Buchardt og Lars Mathiesen startede vel nok Danmark’s mindste streetwear butik. Her solgte de en masse K2 og Roces rulleskøjter, samt OFF the Lip’ og Zembla Sweat-shirts. Butikken blev hurtigt en succes og Lars Mathiesens lillebror Claus blev ansat. Senere udviklede Box’n sig til at sælge også pigetøj, junior tøj og sko – og butikken har haft et sted mellem 12 og 14 forskellige lejemål. Den flyttede til det nuværende lejemål i Ringstedgade tilbage i 2009.
– Der er løbet meget vand i åen siden, men skal jeg tænke tilbage på de lidt større ting vi har lavet , må vores skate center på Køgevej , vores Street festival på torvet, vores modeshows og koncerter på Crazy Daisy med bla. Den gale pose, samt div. Arrangementer i samarbejde med Næstved ungdomsskole være nogle af højdepunkterne , og så var der jo også lige DUNE der kom forbi Box’n forrige år til en intim koncert, fortæller Lars Mathiesen og han fortsætter:
– Vi har som butik været utroligt stolte over at have været en aktiv part af ungdomslivet i Næver, men vigtigst af alt ud over selvfølgelig at drive butikken har været alle de venskaber, bekendtskaber og netværk vi har knyttet gennem tiderne, de kan ikke sættes ind på en konto i banken, men de har været ligeså meget værd. Dog har den største ‘ gave’ været alle de mange unge mennesker vi gennem tiderne har haft ansat og som vi har fået lov til at præge, og at I har præget os – det har været uvurderligt.
Mandag den 26. september er sidste åbningsdag og indtil da vil der være ophørsudsalg i butikken, der lukker og slukker på den pæne måde – og svarer hver sit, takket være en investor.
Kommentarer