Næstved By

Borgmesterduel- eller reel valgkamp?

Skrevet af Klaus Eusebius Jakobsen
Byrådskandidat for Radikal Venstre i Næstved

Det er bekymrende– og jeg ved ikke, hvem der står bag denne iscenesættelse?-  er  det medierne: Sjællandske, TVØst eller er det Næstved Gymnasium? Eller?–  at byrådsvalget til det nye byråd  tilsyneladende er valget mellem to politikere. Se den store omtale af den ”såkaldte” borgmesterduel  i Sjællandske i forbindelse med et arrangement på  Næstved Gymnasium onsdag aften.

Jeg skal undlade at komme med karakteristikker eller points til de to. Ikke mindst fordi jeg ikke selv deltog.( Jeg var jo ikke inviteret som borgmesterkandidat).

Men at læse ud fra avisreferaterne, så var visionerne tilsyneladende lavt flyvende- uenigheden næsten ikke til at konstatere.

Jeg bliver på vores kommunes vegne- hvis det er en af de to, der skal være vores nye borgmester- bekymret over, at de tanker og visioner , der  kom på banen, er så få og små – og ikke til at trække udvikling ud af. Man kunne frygte afvikling mere end udvikling.

Det mener jeg f.o.f. skyldes, at  den politik bl.a. de to partier har ført gennem de sidste 4 år i virkeligheden har været den samme. For igennem alle 4 år har det været svært at se forskel på de to partier M.a.o.:Der har ikke været en tøddel opposition fra Venstre mod Socialdemokratiet. Hvorfor skal vi så nu tro på, at der vil komme fornyelser eller visioner, fordi man noget kunstigt sætter  to kandidater op mod hinanden. Men måske giver det stemmer til de to herrer – det er ikke til at vide.

Jeg vil anbefale ,at man- og hvem det er ved jeg ikke – overvejer sådanne vælgermøder og til kommende arrangementer får nogle af ”gårdhundene” (eller nogle af de alternative borgmesterkandidater) med .Og f.eks. lader sig udfordre af os, Radikale Venstre.

Politik handler jo om at dele sig efter synspunkter: til det kræves det, at de der debatterer har så meget forskellighed, at de kan præstere forskellige synspunkter. Eller kan udfordre hinanden på deres meninger.Ellers kan det blive svært for den menige borger at skulle tage stilling.

Og det vil naturligvis ikke ske, når man sætter fætre fra tilsyneladende samme familie til at diskutere.

Kommentarer